ZENDATA ønsker at agere som ansvarlig virksomhed i det danske og internationale samfund og overholde:
• Menneskerettigheder, herunder at støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og sikre at vi ikke medvirker til krænkelse af menneskerettigheder samt opretholde foreningsfriheden og anerkende
retten til kollektiv forhandling.
• Arbejdstagerrettigheder, herunder at støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde og effektiv afskaffelse af børnearbejde samt afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold (forskelsbehandling på grund
af race, farve, alder, køn, civilstand, seksuelt tilhørsforhold, sprog, religion, mentalt eller fysisk handikap, sundhedsmæssig tilstand, politisk anskuelse, national eller social oprindelse).
• Arbejdsmiljø, herunder at forpligtige os til at sørge for, at arbejdsmiljøet er af en sådan standard i forhold til den tekniske udvikling, at vores medarbejdere ikke udsættes for påvirkninger eller risici, der kan skade deres helbred
på kort eller lang sigt. Det drejer sig både om arbejdsbetingede sygdomme og ulykker.
• Miljø, herunder at forpligtige os til regelmæssigt at udvikle og vedligeholde vores arbejdsprocesser og systemer til håndtering og forebyggelse af de væsentlig miljøforhold der gælder for vores aktiviteter (materialespild- og forbrug,
relevant energiforbrug (kørsel), sortering og genanvendelse).
• Anti-korruption, herunder at modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.
Endvidere er det vores hensigt at respektere og overholde yderligere særlige forhold der måtte være indeholdt i kundeaftaler- og kontrakter.
Vi accepterer uanmeldte kontrolbesøg af både kunder og af 3. part og fremlægger i denne forbindelse gerne al nødvendig og relevant dokumentation.
vi støtter vigtige organisationer
Hos ZENDATA ønsker vi at udvise samfundsansvar. Det gør vi blandt andet ved at støtte organisationer, som arbejder med bekæmpelse af livstruende sygdom og dem, som arbejder for at hjælpe udsatte individer. Vi støtter følgende organisationer:
Børn, Unge og Sorg centrene
– Support og opsætning af computere
Athene Skolen
– Hosting og support